FOTOHENRIK.dk

Lidt om "fotohenrik"

Født på Hvashøj i Ringkøbing i 1959 og pånær halvandet år hos militærpolitiet 1979-81 i Aalborg altid boet i Ringkøbing. Gift i 1987 med Thora, der døde af kræft i 2006 kun 44 år gammel. Har 2 døtre - Marianne født i 1988 og Charlotte i 1992.

 

Aktiv fodboldspiller (målmand) i RIF fra 1966 til 2005 - og som målmand været med til flere oprykninger med 1. holdet - første gang til serie 2 i 1979. I min tid spillede vi aldrig højere end serie 1, og først da jeg stoppede i 1988 begyndte det at gå fremad og holdet rykkede op i jyllandsserien og danmarksserien.

 

Fotografering er en af mine store hobbies - og jeg tager professionelt billeder på mit arbejde i RIngkjøbing Landbobank og i fritiden er jeg fotograf for Ringkøbing Fodbold og Ringkøbing IdrætsForening.

 

Har altid haft interessen for at fotografere, og den blev udbygget i min tid som ejendomsmægler hos home i Ringkøbing i 1999, hvor jeg fik smag for teknikken - herunder 360 graders fotos, som home var først med i Danmark.

 

I 2003 blev min interesse yderligere skærpet, da jeg fik arbejde i markedsafdelingen i Ringkjøbing Landbobank - og fik udstyr til at tage fotos i forbindelse med mit job. Tager mange personalefotos og fotos i forbindelse med arrangementer i banken.

 

"Kan du tage fotos af vores børn, fødselsdagsfest eller til vores bryllup?" Nej desværre - jeg har ikke tid og lader andre fotografer om det. Udover fotografering skal jeg også have tid til mine mange andre hobbies - at køre på motorcykel, spille golf, cykle på racer- og mtb og kitesurfe - derfor. Men jeg kan henvise til mange af mine gode kolleger i Ringkøbing, Staby, Spjald, No og andre vestjyske byer - der skal leve af at fotografere.

 

 

"Man må aldrig gå ned på udstyr".....

 

  • Nikon D3 kamerahus
  • Nikon D7100 kamerahus
  • Nikon objektiv 24-70mm 2.8
  • Nikon objektiv 70-200mm 2.8 VR
  • Nikon objektiv 300mm 4,0
  • Nikon objektiv 85mm 1,8G
  • Tokina 11-16mm 2.8 DX
  • Nikon SB-800 flash
  • Nikon SB-910 flash
  • Velbon etbens stativ
  • Manfrotto 3-ben stativ
  • Lowepro Flipside 500AW taske
  • 2 x Pocket Wizard
  • Softbox og lampe m/paraply
  • Sekonic L-358 lysmåler
  • Think Tank Retrospective 30
  • Walkstool 55cm compact